Akvamariner, en af de mest populære blå ædelstene, er indhyllet i myter og legender. De er kendt som havets perle, og dets navn kommer fra de latinske ord “aqua” for “vand” og “marina” for “af havet”.
Historien Om Akvamariner
Akvamariner har altid været forbundet med havet, og det er let at se hvorfor. Dens tropiske havblå toner fremkalder billeder af tropiske himmelstrøg og vandet nedenfor. Akvamariner har været brugt i smykker siden mindst 500 år f.Kr. og blev engang anset for at være havfruers skat. Sømænd og rejsende bar det som en talisman for at beskytte dem mod at blive forlist og for at forhindre søsyge.
Vand og oceaner er genstand for meget overtro. Ifølge en legende, er ædelstenens kvaliteter særligt stærke, når den er nedsænket i vand. Når akvamarinens velrenommerede kræfter begyndte at aftage, blev ædelstenen nedsunket i vand om natten, under en strålende fuldmåne, for at genoplive den. Det siges, at sømænd, som blev fanget i en storm, kastede deres akvamariner overbord som en sidste udvej i et forsøg på at berolige guderne.
Stenen blev æret af både romerne og grækerne, som omtalte den som ’sømands perle.’ Romerne mente endda at den kunne helbrede medicinske lidelser i hals, mave og lever.
Tilbage på det tørre land, troede man, at akvamariner beroligede og forlængede forhold, hvorfor de almindeligvis blev givet som jubilæumsgaver længe før de officielt blev udpeget som 19-års bryllupsdagsgave. De mentes også at gøre soldater uovervindelige, hvorfor de blev båret i kamp som beskyttelsessten.
Denne legende om ‘beskyttelse i kamp’ er blevet genfortolket i den moderne tidsalder som en form for juridisk beskyttelse. Det mentes også at bringe regn, når der var desperat brug for det, samt at forbande fjender med tørke.
